Glasophæng lav-selv

 

 

Lær at lave dit eget GLASOPHÆNG i Lilli's Glasworkshop


   - En anderledes, hyggelig og sjov oplevelse for hele familien, også de små

 

I Lilli´s Glas-workshop på Søndre Landevej 21, syd for Nylars, kan man lære at lave sit eget helt personlige GLASOPHÆNG helt fra bunden. Kun fantasien sætter grænser. Der er ophængt flere forskellige eksempler som inspiration.

Man får et minikursus i hvordan man arbejder med glasset, og hvordan man laver et glasophæng, hvorefter man går i gang, og får vejledning undervejs efter behov af en af vores dygtige undervisere. Man skal beregne ca. 1- 1,5 time til hele forløbet, nogen klarer det hurtigere, andre bruger mere tid.

Pris fra kr. 150,- pr. ophæng. incl. alle materialer

Ved større grupper (min. 20 betalende) spørg efter grupperabat.

Man skal være fra ca. 3 år for at kunne deltage. Det eneste krav til alder er, at barnet skal ville have sikkerhedsbriller på hele tiden. Hvis man hører til blandt de yngste, er det et krav, at der er en voksen til at sidde sammen med sig og hjælpe.

Man behøver ikke at bestille tid, og vi har plads til mange af gangen. Man skal dog møde op allersenest 1,5 time før luk, så man undgår stress for at nå at blive færdig. Glasophænget kan afhentes efter nærmere aftale, når det er blevet sammensmeltet og afspændt i vores glasovn. Hvis man ikke kan nå at afhente ophænget til den aftalte dato og tid, sender vi gerne mod betaling af porto.


Det er obligatorisk at bære beskyttelsesbriller under hele forløbet, også for hjælpende voksne og andre tilskuere.

Deltagelse foregår på eget ansvar. 

mangler du inspiration? - klik her


Glasophæng - kun din egen kreativitet sætter grænserne
Aktivitet i glasworkshoppen = total hygge